Pressemeddelelser - Skal vi ikke være venner
Mandag d. 1. juni 2009
Skal vi ikke være venner?
Er det farligt at have en grundholdning i livet?
Nej, nærmest tværtimod! En grundholdning er et gode - så længe den tillader andre at have en anden holdning. Grundholdninger - værdier - må ikke blive et dække for intolerance. Men sker det ikke, så er det godt at have et livsgrundlag. Det kan så være religiøst, humanistisk, kulturelt, demokratisk eller hvad, man nu vil. Men man må tro på noget - ikke mindst i den moderne forvirrede verden. Ellers bliver man løbet over ende af alle mulige trends og hurtige strømninger.
Det er derfor, selvejet er godt. Her går engagerede forældre og medarbejdere sammen og støtter en institution med en grundholdning, som de mener vil gavne deres børn. Her tør man tro på noget.
Selvejende institutioner er også gode, fordi de lærer om demokrati i praksis. I vort demokratis start var det andels-, arbejder - og højskolebevægelserne, der gav os den demokratiske træning. Demokrati er ikke et system - det er en livsholdning. Den skal der trænes i - og den skal læres videre til vore børn.
Men nogle synes åbenbart det med "værdierne" er lige meget. Argumentet mod selvejende institutioner er nemlig i mange tilfælde "ren teknik". "Forældrene gider ikke!", hedder det. "Medarbejderne er ligeglade", siger andre. Og nogle i de kommunale forvaltninger ser bestyrelserne i de selvejende institutioner som en besværlig spiller, der mere er mod end med. For hvor meget lettere er det ikke, blot at kunne udstikke en kommunal ordre end at skulle forhandle med bestyrelser, der betyder noget?
Forunderligt er det, at selv politikere er faldet for det argument. Mange af dem holder fine skåltaler om selvejet - og ser så igennem fingre med, at de kommunale forvaltninger lægger alle mulige hindringer i vejen for de selv samme institutioner. Ja, kommunalpolitikere har endog forsøgt at "købe" selvejende institutioner: Lederen kunne få en bedre aftrædelsesordning eller en gæld kunne blive sløjfet, hvis man gik fra selveje til kommunalt. Smagfuldt er det ikke. Det største mysterium er måske, at det ofte er politikere fra partier, der ønsker større vægt på "danske værdier", der vil have de "værdifulde" selvejende institutioner ud af billedet.
Selvejende institutioner er IKKE i "krig" med kommunale. Der findes mange gode kommunale institutioner. Der findes også institutioner med et klart værdigrundlag. Men der er een forskel: Disse institutioner og deres værdier er afhængige af medarbejderkredsen og dens holdninger. Der er ikke nødvendigvis nogen holdningsmæssig kontinuitet. Det er der ved selvejende institutioner. Der kender man de holdningsmæssige rammer og ved, de vil fortsætte.
Det er ikke alle kommuner, der kan skæres over een kam. Der findes bestemt kommuner, hvor samarbejdet med de selvejende institutioner er godt. Lad os fremhæve dem. MEN, der er een spiller, der ofte er ganske uforudsigelig. Det er KL. Ofte hører vi om holdninger og synspunkter fra denne stærke organisation, der snarere lægger op til konflikt end til samarbejde. Det er trist.
Derfor er der grund til at spørge: Skal vi ikke være venner? Har vi ikke fælles interesser? Er KL virkelig mod et samfund præget af engagement og mangfoldighed? Er KL virkelig den sidste bastion for ensretning og betonstyring? Jeg nægter at tro det. Det må bygge på en misforståelse. Hvordan kan alle disse prægtige kommunalpolitikere i KLs top tale om åbenhed, forståelse, frihed og mangfoldighed, mens deres egen organisation leger bremseklods? Noget passer ikke sammen.
Men vi har jo nu en chance for at få det afprøvet. Holdningerne i KL skulle jo meget gerne afspejle holdningerne hos medlemmerne af kommunalbestyrelserne. Om et halvt år er der kommunalvalg. Brug det til at få afklaret jeres lokale politikeres holdning til selvejende institutioner. Spørg dem - og kræv et klart svar! Forklar dem mangfoldighedens styrke! Vis dem engagementet! Prøv og se, om de i en valgkamp tør afvise alle disse gode eksempler. Og skulle I være i tvivl om noget, så hjælper DLO jer meget gerne.
God arbejdslyst!
Peter Duetoft
Landsformand, DLO
Er det farligt at have en grundholdning i livet?
Nej, nærmest tværtimod! En grundholdning er et gode - så længe den tillader andre at have en anden holdning. Grundholdninger - værdier - må ikke blive et dække for intolerance. Men sker det ikke, så er det godt at have et livsgrundlag. Det kan så være religiøst, humanistisk, kulturelt, demokratisk eller hvad, man nu vil. Men man må tro på noget - ikke mindst i den moderne forvirrede verden. Ellers bliver man løbet over ende af alle mulige trends og hurtige strømninger.
Det er derfor, selvejet er godt. Her går engagerede forældre og medarbejdere sammen og støtter en institution med en grundholdning, som de mener vil gavne deres børn. Her tør man tro på noget.
Selvejende institutioner er også gode, fordi de lærer om demokrati i praksis. I vort demokratis start var det andels-, arbejder - og højskolebevægelserne, der gav os den demokratiske træning. Demokrati er ikke et system - det er en livsholdning. Den skal der trænes i - og den skal læres videre til vore børn.
Men nogle synes åbenbart det med "værdierne" er lige meget. Argumentet mod selvejende institutioner er nemlig i mange tilfælde "ren teknik". "Forældrene gider ikke!", hedder det. "Medarbejderne er ligeglade", siger andre. Og nogle i de kommunale forvaltninger ser bestyrelserne i de selvejende institutioner som en besværlig spiller, der mere er mod end med. For hvor meget lettere er det ikke, blot at kunne udstikke en kommunal ordre end at skulle forhandle med bestyrelser, der betyder noget?
Forunderligt er det, at selv politikere er faldet for det argument. Mange af dem holder fine skåltaler om selvejet - og ser så igennem fingre med, at de kommunale forvaltninger lægger alle mulige hindringer i vejen for de selv samme institutioner. Ja, kommunalpolitikere har endog forsøgt at "købe" selvejende institutioner: Lederen kunne få en bedre aftrædelsesordning eller en gæld kunne blive sløjfet, hvis man gik fra selveje til kommunalt. Smagfuldt er det ikke. Det største mysterium er måske, at det ofte er politikere fra partier, der ønsker større vægt på "danske værdier", der vil have de "værdifulde" selvejende institutioner ud af billedet.
Selvejende institutioner er IKKE i "krig" med kommunale. Der findes mange gode kommunale institutioner. Der findes også institutioner med et klart værdigrundlag. Men der er een forskel: Disse institutioner og deres værdier er afhængige af medarbejderkredsen og dens holdninger. Der er ikke nødvendigvis nogen holdningsmæssig kontinuitet. Det er der ved selvejende institutioner. Der kender man de holdningsmæssige rammer og ved, de vil fortsætte.
Det er ikke alle kommuner, der kan skæres over een kam. Der findes bestemt kommuner, hvor samarbejdet med de selvejende institutioner er godt. Lad os fremhæve dem. MEN, der er een spiller, der ofte er ganske uforudsigelig. Det er KL. Ofte hører vi om holdninger og synspunkter fra denne stærke organisation, der snarere lægger op til konflikt end til samarbejde. Det er trist.
Derfor er der grund til at spørge: Skal vi ikke være venner? Har vi ikke fælles interesser? Er KL virkelig mod et samfund præget af engagement og mangfoldighed? Er KL virkelig den sidste bastion for ensretning og betonstyring? Jeg nægter at tro det. Det må bygge på en misforståelse. Hvordan kan alle disse prægtige kommunalpolitikere i KLs top tale om åbenhed, forståelse, frihed og mangfoldighed, mens deres egen organisation leger bremseklods? Noget passer ikke sammen.
Men vi har jo nu en chance for at få det afprøvet. Holdningerne i KL skulle jo meget gerne afspejle holdningerne hos medlemmerne af kommunalbestyrelserne. Om et halvt år er der kommunalvalg. Brug det til at få afklaret jeres lokale politikeres holdning til selvejende institutioner. Spørg dem - og kræv et klart svar! Forklar dem mangfoldighedens styrke! Vis dem engagementet! Prøv og se, om de i en valgkamp tør afvise alle disse gode eksempler. Og skulle I være i tvivl om noget, så hjælper DLO jer meget gerne.
God arbejdslyst!
Peter Duetoft
Landsformand, DLO
