CORONA - Bekendtgørelse om lukning og gradvis, kontrolleret genåbning opdateres

Fredag d. 29. maj 2020

Fra 27. maj 2020 opdateres bekendtgørelsen om lukning og gradvis kontrolleret genåbning af dagtilbud, skoler, institutioner mv. Det sker som følge af den politiske aftale om yderligere genåbning i fase 2.

 

Den politiske aftale betyder, at alt, hvad der på børne- og undervisningsområdet pt. er lukket/ikke genåbnet, genåbner onsdag den 27. maj 2020. På den baggrund er alle bestemmelser om lukning på børne- og undervisningsområdet udgået af bekendtgørelsen. I bestemmelsen vedrørende genåbning (§ 3) fastsættes, at alt, hvad der er/har været lukket, genåbner.

 

Bestemmelserne om, at institutioner m.v. er underlagt en gradvis og kontrolleret genåbning (§§ 4 og 5) gælder fortsat. Genåbningen sker på baggrund af efterlevelse af sundhedsretningslinjerne og med mulighed for konkrete indgreb fra sundhedsmyndighedernes side.

 

Bekendtgørelsen kan findes her:

Bekendtgørelse om lukning og gradvis, kontrolleret genåbning af dagtilbud, skoler, institutioner m.v. i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019