Nyt fra DLO - DLO støtter Rosenkrantz-Theils forslag om statsligt tilsyn for børnehaver

Torsdag d. 27. februar 2020

Netmediet  Altinget skriver i dag, at Pernille Rosenkrantz-Theil har indbudt KL til forhandlinger om statsligt tilsyn. 

 

DLO roser forslaget. Siden udsendelserne i TV2 sidste forår med skjulte optagelser af urimelige forhold i daginstitutioner har DLO argumenteret for, at tilsynet på dagtilbudsområdet bør være uafhængigt. DLO peger især på kasketforvirring i kommunen og forskelsbehandling af dagtilbud.

 

DLO understreger samtidig, at et statsligt tilsyn skal sikre, at alle dagtilbud lever op til lovens standarder. Derimod må et statsligt tilsyn ikke medfører unødig ensretning og 'one size fits all'  på dagtilbudsområdet. 

 

Her kan du læse DLOs politikoplæg med argumenter for et uafhængigt tilsyn, som i sommer blev sendt til Børneministeren og en række børneordførere:

 

Styrket og uafhængigt tilsyn i daginstitutionerne

 

DLO forslår, at der oprettes et uafhængigt tilsyn, fx statsligt som Arbejdstilsynet, fælleskommunalt efter en model som Socialtilsynet, eller eventuelt i form af en certificeringsordning som den, der kendes fra friskoleområdet. Forslaget bygger på følgende betragtninger.

 

Et tilsyn med daginstitutionerne bør være uafhængigt af den kommunale forvaltning

Det nuværende tilsyn udføres af pædagogiske konsulenter, der refererer til den kommunale forvaltningschef på børneområdet. Det er den samme chef, der har til opgave at administrere og forsvare de økonomiske rammer sat af den kommunale politiske ledelse. Det er vigtigt, at tilsynet ikke påvirkes af ressourcehensyn eller administrative politikker, men ser nøgternt på den faglige standard og prioriterer børnenes perspektiv.

 

Det vil også være nyttigt, hvis tilsynet i dialogen med daginstitutionerne tydeligt fremstår uafhængigt af den forvaltning, der beregner tilskud og er henholdsvis daginstitutionernes øverste chef, forhandler driftsoverenskomst med de selvejende eller godkender de private konkurrenter (hvor 90% af de ‘private’ institutioner er selvejende non-profit konstruktioner). Kasket-forvirring hos den magtfulde chef/kontraktspart/godkender kan hindre en tillidsfuld dialog i selve tilsynet og i en eventuelt opfølgende proces.

 

Et tilsyn skal være ensartet og fordre transparens

De kommunale tilsyn udføres forskelligt fra kommune til kommune - og efter sigende til tider forskelligt fra tilsynsførende til tilsynsførende. Det er ikke muligt at sammenligne tilgange, og tilsynet giver ikke umiddelbart mulighed for at vurdere kvalitet på tværs af kommuner, eller at opsætte kvalitetsstandarder som grundlag for en fælles debat.

 

Et tilsyn skal være fagligt velfunderet, og have muskler til at kræve hurtig opfølgning.

Blandt andet i TV2s dokumentar ’Hvor er der en voksen’ i foråret sås institutioner, hvor det kunne være hensigtsmæssigt, hvis tilsynet ikke alene kunne vurdere standard og identificere fokusområder, men også kunne foranstalte en udviklingsproces med eksterne pædagogiske konsulenter (som igen skal være uafhængige af såvel forvaltning som  tilsynsorgan).

 

Nogle klip fra TV2s dokumentar fra foråret gav indtryk af institutioner, der måske ikke ville have faglige kompetencer til genopretning uden støtte udefra, og hvor årevis med handleplaner ikke havde opnået effekt. Institutionerne har i øvrigt fortsat gule og røde smileys.

 

Et tilsyn skal ikke detailstyre, men give rum til pædagogisk forskellighed.

‘Styrket læreplan’ er kendetegnet ved at rammesætte principper for pædagogiske standarder. Det er vigtigt fortsat at værne om det pædagogiske personales ejerskab til deres opgave. Et styrket tilsyn må derfor ikke betyde mere kontrol, bureaukrati eller mistillid.

 

Vi ønsker ikke et personale, der løber efter at kunne sætte de rigtige krydser; Vi ønsker at skabe gode betingelser for den situationsbestemte faglighed. Derfor bør der sikres fælles, overordnede principper for tilsyn, som giver vide rammer for den enkelte institutions pædagogiske faglighed og værdisæt.